Censorkorpsets sammensætning

 

Ministeriet for Uddannelse og Forskning har beskikket et nyt censorkorps for Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen for perioden fra 1. december 2017 til 30. november 2021. Censorkorpsets består af 38 medlemmer, og dets sammensætning sikrer afdækning af alle de fag og fagområder, der indgår i Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen.

Hvert censorkorps skal vælge en censorformand og en næsteformand eller flere for en 4-årig periode. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og uddannelsesinstitutionen 

Som beskikket censor har man ikke mulighed for at afmelde sig medlemskab af censorkorpset, men 

man har mulighed for at angive en eller flere tidsperioder, hvor man ikke ønsker at modtage censorforespørgsler, f.eks. i tilfælde af orlov. Dette kan gøres under ”passivperioder” på censor-it.dk ved at bruge log-in oplysninger. I tilfælde af manglende censor til en bestemt prøve er det muligt at censorformanden kontakter de relevante censorer i forbindelse med den konkrete eksamen og anmoder om hjælp til gennemførsel af censuropgaven.

 

Procedure ved prøver

Når der fastsættes datoer for prøver af uddannelsesinstitutionen, sendes der anmodning om censorer allokering til prøven. Censor allokerings opgaven bliver normalt gennemført af Professionshøjskolernes Censorsekretariat. Censorsekretariatet er et administrerende organ, der på vegne af censorkorpsenes formandskaber udfører de opgaver, som censorformandskaberne er forpligtet til i forhold til eksamensbekendtgørelsen § 31 herunder den konkrete allokering af censorer til de enkelte prøver under iagttagelse af § 28. Censorsekretariatet har forskellige filtre til valg af censorer til de forskellige prøver for at sikre at valget er i overensstemmelse med de regler og bestemmelser, der er fastsat af bekendtgørelsen, så gensidig censur undgås. Filtrene har også til formål at sikre en ligelig fordeling af censuropgaverne således at alle censorer på censorkorpset får lige muligheder for at acceptere opgaver.

Når der bliver allokeret en censor til en prøve, skal uddannelsesinstitutionen informere censoren om de gældende regler for uddannelsen samt sørge for, at censoren modtager relevante materialer om prøven, herunder studieordningen, målbeskrivelse og praktiske oplysninger af betydning for afholdelse af prøven, for eks. tid og sted.

Habilitet

Censorernes virksomhed er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt. Som hovedregel gælder, at censor:

-       skal være uafhængig af eksaminator/vejleder.

-       ikke har relation til den studerende privat eller erhvervsmæssigt.

-       er opmærksom på reglerne jfr. afsnittet om censorfordeling, herunder gensidig censur.

Hvis man har den mindste tvivl, herunder finder, at man har arbejdet sammen med eksaminator 
for ofte man skal afstå fra at påtage sig censuropgaven. Der henvises i øvrigt til 
forvaltningsloven, § 3.

 

Censors rolle og ansvar:

Så snart en censor får besked om allokering til en eksamen, skal pågældende sikrer sig at have modtaget mål- og fagbeskrivelser, og evt. litteratur- og pensumlister fra uddannelsesinstitutionen eller at disse kan hentes via uddannelsens hjemmeside. Man må ikke bedømme uden at kende mål- og fagbeskrivelse. Det er almindelig praksis at eksaminator og censor mødes til en forventningsafstemning umiddelbart inden prøvens afholdelse. Til dette møde kan censoren sikre sig at have modtaget rette vejledning og karaktervægtning.

En censor skal sikrer at:

-       at censor og eksaminator(er) ikke har gennemført gensidig censur, og at censor 
opfylder habilitetskravene (se afsnittet om habilitet).

-       at prøven og dens indhold er i overensstemmelse med de målbeskrivelser og krav, der er fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen.

Desuden skal censoren medvirke til og påse at:

-       de studerende får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen, herunder reglerne i uddannelsens studieordning.

-       der er ordnede forhold for prøverne, herunder passende fysiske rammer og overholdelse af den fastsatte tid til prøven.

Censoren skal sikre at eksaminandens præstation under eksamenen bliver dokumenteret, sædvanligvis via notater, der kan anvendes til karakterfastsættelsen. I Eksamensbekendtgørelsens § 33, stk. 3, er det fastsat, at ”censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug ved udarbejdelsen af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal af hensyn til klagebehandlingen opbevares i mindst 1 år og indtil en eventuel klagesag er afsluttet”.

Da eksamensnotater er dokumenter, som indeholder personoplysninger skal disse opbevares i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. 

Det er vigtigt, at skriftligt materiale med cpr-numre, herunder eksamensopgaver, makuleres
forsvarligt efter den etårige opbevaringsperiode. I tilfælde af tvivl skal censor kontakte censorformandskabet for hjælp til destruering af materialet.

 

Københavns Professionshøjskole stiller bedømmelsesværktøjet WISEflow til rådighed for opbevaring af eksamensnotater. På den måde opbevares notaterne i et sikret system og de kan gøres tilgængelige i tilfælde af aktindsigt-/indsigtsanmodning. Se vejledninger og videotutorials om WISEflows bedømmelsesværktøj her

 

 

 

Bedømmelse

Når en eksamen er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre eksamenen afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve. Bedømmelse eller karaktergivning sker jf. karakterbekendtgørelsen, som beskriver 7-trinsskalaen. Skalaen er inddelt i grader af mangler i forhold til målbeskrivelserne med udgangspunkt i topkarakteren 12. Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag. Der afsættes tid til bedømmelse umiddelbart efter eksaminandens præstation, hvor censor og eksaminator kan blive enige om karakter.

Hvis censor og eksaminator ikke bliver enige om en fælles bedømmelse, skal de give hver en karakter. Den endelige karakter bliver gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen skal bedømmes til ”Bestået” eller ”Ikke bestået”, er censors bedømmelse afgørende. 

Når eksaminanden berettes om karakteren, skal der refereres til præstationens opfyldelse af fagets målbeskrivelse, eller dens mangler herom. På den måde vil begrundelsen for den meddelte bedømmelse være på et konkret grundlag, som den studerende kan forholde sig til og lære fra.

Rapportering

Ved eksamensterminens afslutning skal censor afgive en rapport om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen og formandskabet.

Rapporten kan oprettes ved at besvare en række spørgsmål på censor-it.dk. Når man logger ind på hjemmesiden ser man en oversigt med de prøver man mangler at berette om. Ved det prøvenummer, som rapporten vedrører, skal man klikke på ”opret rapport”.

Formandskabet benytter de indsendte rapporter som grundlag for udarbejdelsen af
en årsberetning, hvormed uddannelsesinstitutionen rådgives om uddannelsens kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold 
til videre uddannelsesforløb. Det er derfor vigtigt, at censorerne videreformidler personlige iagttagelser, overvejelser og kommentarer. Samtidig er det meget vigtigt at svarene er objektive, saglige og velbegrundede.

 

Klagehåndtering

Eksaminander er berettiget til at klage over forhold ved prøver. Hvis en studerende beder om aktindsigt i forbindelse med en klagesag, skal pågældende have udleveret relevante dokumenter for prøven, herunder bedømmernes noter.

I Eksamensbekendtgørelsens § 33, stk. 3, er det fastsat, at censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug ved udarbejdelsen af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal af hensyn til klagebehandlingen opbevares i mindst 1 år og indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

Det anbefales at censorer gør brug af Københavns Professionshøjskoles bedømmelsesværktøj Anotate i WISEflow anbefales til opbevaring af eksamensnoter.

De detaljerede regler for håndtering af klager findes i eksamensbekendtgørelsen BEK nr. 18 af 20/01/2020, kapitel 10, og det anbefales at censorer orienterer sig om disse detaljer. 

Snyd og plagiering

Plagiering og akademisk uredelighed har været et voksende problem for mange uddannelsers vedkommende i de senere år, og der er en større bevågenhed fra uddannelsesinstitutioners side over for snyd.

I censorkorpset for Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen oplever vi heldigvis ikke dette problem, og der har ikke været meldinger om snyd og plagiering i de senere år. Alligevel er det nødvendigt som censor at sikre at skriftlige opgaver har været gennem plagiatkontrol og forholder sig til resultatet. I WISEflow finder man værktøjet ”tekstlighed”, som kontrollerer skriftlige opgavers lighed med andre tilgængelige tekster på nettet.

I tilfælde af plagiat vil eksaminator undersøge sagen videre. Når der er truffet afgørelse fra uddannelsesinstitutionens side, vil censor får besked om udfaldet.

Hvis der opstår tvivl om hvordan censor skal forholde sig til plagiat kan der rettes henvendelse til censorformandskabet for råd og vejledning.